Mange sider og ansøgningsflows omtaler stadig NemID, fordi teksterne er ældre end udfasningen. I praksis foregår al digital identifikation i Danmark nu med MitID, og det gælder også, når du ansøger om lån.
Hvorfor identifikationen er obligatorisk
Virksomheder, der yder kredit, er omfattet af hvidvaskreglerne og skal kende deres kunder. Det betyder, at de skal fastslå og kunne dokumentere, hvem du er, før der indgås en aftale. MitID er den praktiske måde at gøre det på — den erstatter det, der før krævede fysisk fremmøde med legitimation.
Det er værd at forstå, fordi det forklarer, hvorfor ingen lovlig udbyder kan springe trinnet over, uanset hvor hurtigt de markedsfører sig.
Identifikation er ikke det samme som dataadgang
Her er den forveksling, der oftest fører til, at folk giver mere fra sig end de mener. MitID bekræfter, hvem du er. Det giver ikke i sig selv nogen adgang til din økonomi.
Vil udbyderen se dine indkomstoplysninger eller dine kontobevægelser, er det et selvstændigt samtykke, du bliver bedt om særskilt. Læs hvad der står i det trin: hvilke oplysninger hentes, fra hvilken periode, og hvor længe gælder adgangen. Et samtykke til én ansøgning bør ikke være et løbende abonnement på dine kontodata.
Underskrift af aftalen
Selve kreditaftalen underskrives typisk også med MitID, og en digital underskrift er lige så bindende som en på papir. Det betyder, at du bør have læst aftalen inden — ikke efter. Kreditaftaleloven giver som udgangspunkt fortrydelsesret, men det er en nødudgang, ikke en erstatning for at læse vilkårene.
Hvis siden stadig siger NemID
Møder du en udbyder, hvis ansøgningsflow eller vilkår stadig omtaler NemID, er det som regel bare et forældet tekststykke. Er det derimod selve login-trinnet, der beder om NemID-oplysninger, skal du stoppe: NemID er ude af drift, og en anmodning om NemID-nøgler eller kodekort i dag er et tegn på svindel, ikke på en gammel side.
Sikkerhed omkring MitID
Godkend aldrig i MitID-appen, hvis du ikke selv har igangsat handlingen i samme øjeblik. Læs den tekst, der vises i godkendelsen — den fortæller, hvad du godkender, og det er dér en svindler afsløres. Ingen udbyder, bank eller myndighed vil bede dig godkende noget over telefonen på deres foranledning.
Det du aldrig skal gøre med MitID
Der er én regel, som fjerner næsten al risiko: godkend aldrig noget i MitID, som du ikke selv har sat i gang få sekunder forinden. Dukker der en godkendelse op, uden at du lige har trykket på noget, så afvis den — også selvom teksten ser rigtig ud.
Ingen bank, ingen långiver, ingen myndighed og ingen politiassistent vil ringe og bede dig godkende med MitID, mens I taler sammen. Det gælder også, hvis vedkommende lyder overbevisende, kender dit navn og siger, at det haster. Læg på, og ring selv op på et nummer, du har fundet frem til selv.
Hvis du har godkendt noget ved en fejl
Handl med det samme og i denne rækkefølge: ring til din bank og få spærret det, der kan spærres, spær dit MitID, og anmeld forholdet til politiet. Hastigheden betyder mere end rækkefølgens finesser — jo hurtigere en overførsel opdages, jo større er chancen for at standse noget.
Skriv derefter ned, hvad der skete, og hvornår: tidspunktet, hvad der stod på skærmen, hvilket nummer der ringede. Den beskrivelse er det, både banken og politiet arbejder ud fra, og den er svær at rekonstruere en uge senere.
Hvad udbyderen må gemme om dig
En långiver, der har identificeret dig, skal opbevare oplysningerne om identifikationen i et stykke tid — det følger af reglerne om forebyggelse af hvidvask. Det er altså ikke frit valg, og det er heller ikke ubegrænset.
Du har ret til at få oplyst, hvilke personoplysninger en virksomhed behandler om dig, og til hvilket formål. Afviste ansøgninger tæller med. Er du i tvivl om, hvad et selskab har liggende efter en ansøgning, du fortrød, kan du bede om indsigt — og Datatilsynet er tilsynsmyndighed, hvis anmodningen ikke bliver besvaret.
