Et stiftelsesgebyr er en engangsbetaling, som låntager pålægges i forbindelse med oprettelsen af et lån eller en kreditaftale. Gebyret dækker långivers administrative omkostninger ved sagsbehandling, kreditvurdering og etablering af aftalen og er en del af de samlede kreditomkostninger.
Hvad er stiftelsesgebyr?
Stiftelsesgebyret er en forudgående omkostning, der opkræves for at etablere en kreditfacilitet, uanset om det er et forbrugslån, et realkreditlån eller en anden form for finansiel aftale. Dette gebyr reflekterer de udgifter, som långiver afholder for at behandle ansøgningen, foretage nødvendige checks og klargøre lånedokumenterne. Gebyret kan enten være et fast beløb eller en procentsats af det lånte beløb, og det skal altid indgå i beregningen af lånets Årlige Omkostninger i Procent (ÅOP).
I Danmark er der siden den 1. juli 2020 indført flere lofter for omkostninger forbundet med forbrugslån. Disse lofter har til formål at beskytte forbrugere mod urimeligt høje gebyrer og renter, og stiftelsesgebyret er omfattet heraf. Der gælder et ÅOP-kontraktloft på 35 %, hvilket indebærer, at den ÅOP, der fremgår af en låneaftale, ikke må overstige 35 %. Dette er fastsat i lov om forbrugslånsvirksomheder § 11 a. Desuden er der et markedsføringsloft på 25 % for den annoncerede ÅOP, jf. samme lovs § 11 b. Endelig er der et samlet omkostningsloft, der fastslår, at en forbruger aldrig skal betale mere end 100 % af det lånte beløb i samlede omkostninger (renter, gebyrer m.v.). Disse regler er nærmere beskrevet af Forbrugerombudsmanden på deres temaside om kreditomkostningsloft og ÅOP-loft.
Regneeksempel
Antag en forbruger ønsker at låne 50.000 DKK. Långiver opkræver et stiftelsesgebyr på 2.500 DKK, hvilket svarer til 5 % af hovedstolen. Udover stiftelsesgebyret skal forbrugeren betale en månedlig rente og et betalingsgebyr per ydelse. For at forstå de samlede omkostninger skal stiftelsesgebyret indregnes i ÅOP. Hvis lånet har en løbetid på 24 måneder og en nominel rente på 10 % p.a., vil det effektive ÅOP være højere end den nominelle rente på grund af stiftelsesgebyret og eventuelle andre gebyrer. De 2.500 DKK i stiftelsesgebyr er en omkostning, der skal betales fra start, og bidrager direkte til de samlede kreditomkostninger, der påvirker lånets ÅOP.
Varianter og kant-tilfælde
- Fast gebyr vs. Procentbaseret gebyr: Stiftelsesgebyrer kan enten være et fast beløb uafhængigt af lånets størrelse (f.eks. 500 DKK for alle forbrugslån op til et vist beløb) eller en procentsats af det lånte beløb (f.eks. 2 % af hovedstolen). Større lån, som realkreditlån, har ofte procentsbaserede stiftelsesomkostninger.
- Forhandlingsmulighed: I visse tilfælde, især ved større lån eller for kunder med stærk kreditprofil, kan der være en vis forhandlingsmulighed omkring stiftelsesgebyrets størrelse. Dette er dog mindre udbredt ved standardiserede forbrugslån.
- Tilbud uden stiftelsesgebyr: Nogle långivere markedsfører lån som "uden stiftelsesgebyr" eller "oprettelse 0 kr.". I sådanne tilfælde er de administrative omkostninger typisk indregnet i en højere nominel rente eller andre gebyrer, så forbrugeren bør altid fokusere på lånets ÅOP for at få det fulde billede.
- Gebyr ved genforhandling/omlægning: Ved omlægning af eksisterende lån eller genforhandling af vilkår kan der ofte opkræves et nyt stiftelsesgebyr eller et lignende etableringsgebyr, da det i praksis er oprettelsen af en ny aftale.
Sådan bruges det i praksis
For forbrugeren er stiftelsesgebyret en vigtig post at være opmærksom på, når der optages et lån. Da gebyret er en del af de samlede kreditomkostninger, er det afgørende at sammenligne lån ud fra deres ÅOP (Årlige Omkostninger i Procent). ÅOP inkluderer alle omkostninger ved lånet – herunder stiftelsesgebyrer, renter og andre gebyrer – og giver det mest retvisende billede af lånets samlede pris. En lav nominel rente kan vildlede, hvis stiftelsesgebyret er højt, og omvendt.
Inden indgåelse af en låneaftale er långiver forpligtet til at give forbrugeren klar og fyldestgørende information om alle omkostninger, herunder stiftelsesgebyret. Yderligere vejledning og information om lån og gæld kan findes på eksempelvis Borger.dk's temaside om gæld. Finanstilsynet fører desuden et register over forbrugslånsvirksomheder, som kan anvendes til at verificere udbydere. Det anbefales at indhente lånetilbud fra flere forskellige udbydere og sammenligne deres ÅOP, før en beslutning træffes.
