Studieøkonomi er stram af natur: indkomsten er lav, den er kendt på forhånd, og den varer et bestemt antal år. Det gør spørgsmålet om lån usædvanlig enkelt at svare på — der findes en statslig ordning, der er billigere end alt andet, og den bør bruges først.
SU-lånet er ikke det samme som SU
SU er et stipendium, du ikke betaler tilbage. SU-lånet er et lån, du søger oveni, det udbetales månedligt sammen med SU, og det skal betales tilbage. Forskellen er værd at holde adskilt, fordi mange tænker på det samlede beløb som støtte og først senere opdager, hvor stor en del af det der var gæld.
Til gengæld er vilkårene favorable sammenlignet med alt kommercielt: renten under uddannelsen er lav og fastsat ved lov, og tilbagebetalingen begynder først året efter, du er færdig. Det er en konstruktion, ingen bank kan matche, fordi den ikke er sat efter din betalingsevne i dag.
Hvorfor forbrugslån er dyrt som studerende
En långiver vurderer din nuværende indkomst og dit rådighedsbeløb. På SU er begge dele lave, og der er ingen sikkerhed bag lånet. Resultatet er enten et afslag eller et tilbud i den høje ende af markedet — og en ydelse, der skal betales af netop den indkomst, der var for lav til at få en god rente.
Det er ikke et argument for, at det aldrig kan lade sig gøre. Det er et argument for, at det er den sidste mulighed, man undersøger, og at beløbet og løbetiden skal være små.
Studiejob og fribeløb
Arbejde ved siden af studiet er den eneste finansiering uden rente. Der findes et fribeløb — en grænse for, hvor meget du må tjene ved siden af SU, før støtten reduceres — og det er værd at kende, fordi en overskridelse betyder tilbagebetaling af SU senere. Grænsen afhænger af, hvor mange klip du modtager, og den kan slås op.
Planlægger du et halvår med meget arbejde, kan det ofte betale sig at framelde SU i de måneder i stedet for at overskride fribeløbet. Det er en beslutning, der skal tages i forvejen, ikke opdages på årsopgørelsen.
Når der alligevel skal lånes andet
Der er situationer, hvor SU-lånet ikke rækker: et indskud til en lejlighed, en computer der er nødvendig for studiet, en tandlægeregning. Her gælder samme rækkefølge som for alle andre — undersøg om der findes en offentlig ordning til formålet, spørg om ratebetaling hos den, der skal have pengene, og gå til banken før du går til en udbyder med hurtig udbetaling.
Gælden efter studiet
SU-gæld indgår i den samlede gæld, når du senere søger bolig- eller billån, og den vejer med i forholdet mellem gæld og årsindkomst. Det er ikke et argument mod at tage lånet — uddannelsen er værd mere end renten koster — men det er et argument for kun at låne det, du reelt har brug for, frem for det maksimale beløb, fordi det står til rådighed.
Er du i tvivl om, hvad tilbagebetalingen kommer til at betyde, så find den månedlige ydelse frem, inden du optager mere. Det er et konkret tal, og det er nemmere at forholde sig til end en samlet gæld.
Kreditkort og kassekredit som studerende
En kassekredit på studiekontoen er let at få og let at bruge, og den er dyrere end den føles, fordi renten løber på det trukne beløb hver dag. Det samme gælder kreditkort, hvor en manglende fuld indbetaling ved månedens udgang udløser en rente i den høje ende. Begge dele er praktiske til at udjævne en enkelt måned og dyre som en permanent tilstand.
Den enkleste test er, om saldoen bliver nulstillet inden for et par måneder. Bliver den ikke det, er det ikke en buffer længere, det er et lån uden en afdragsplan.
Budget der tåler måneder uden vagter
Studiejob svinger med eksamensperioder og ferier. Et budget lagt efter en god måned holder ikke i december og juni. Læg det efter den dårligste måned og lad overskuddet i de gode måneder gå til opsparing frem for forbrug — det er den buffer, der gør et forbrugslån unødvendigt, næste gang der sker noget uventet.
Hvis du læser i udlandet
Udlandsstipendium og SU under uddannelse i udlandet følger egne regler, og der kan være mulighed for tilskud til studieafgift. Det skal søges i god tid og hos den rigtige myndighed. Undersøg det, før du regner med at finansiere opholdet selv — reglerne er mere gunstige, end mange tror, men de er også mere formelle.
