Hvad afdragsfrihed egentlig er
Afdragsfrihed er en aftalt periode, hvor du ikke betaler af på selve gælden. Du betaler stadig renter, og på et realkreditlån betaler du også bidragssats. Det eneste, der falder bort, er afdraget — den del af ydelsen, der ellers ville gøre din gæld mindre måned for måned.
Det er værd at holde fast i den skelnen, fordi ordet i daglig tale ofte bliver brugt, som om lånet holder pause. Det gør det ikke. Renterne løber videre på hele restgælden, og fordi restgælden ikke falder undervejs, bliver de renter du betaler i perioden beregnet af et større beløb, end de ellers ville være.
Sådan virker det i praksis
På realkreditlån
Afdragsfrihed er mest udbredt på realkreditlån i fast ejendom. Her kan perioden strække sig over flere år ad gangen, og den aftales som en del af lånets vilkår. Der er grænser for, hvor stor en del af ejendommens værdi et afdragsfrit lån må udgøre, og de grænser er strammet flere gange siden finanskrisen. Långiver skal desuden vurdere, om du kan bære ydelsen igen, når afdragene sætter ind.
På forbrugslån
På et almindeligt forbrugslån findes ægte afdragsfrihed sjældent. Det, der tilbydes, er som regel en betalingspause på en eller nogle få måneder — og den er ikke gratis. Renten løber typisk videre, gebyret for pausen lægges til, og løbetiden forlænges tilsvarende. Læs vilkårene for, om det ubetalte beløb lægges oven i gælden, for det er dér prisen gemmer sig.
Hvad en afdragsfri periode koster
Prisen på afdragsfrihed er ikke et gebyr. Den er de ekstra renter, du betaler, fordi gælden ikke bliver mindre imens. Regnestykket har tre dele, og de trækker alle samme vej:
- Du betaler renter af den fulde restgæld i hele perioden i stedet for af en faldende restgæld.
- Når afdragene sætter ind igen, skal den samme gæld afvikles over en kortere resterende løbetid, så ydelsen stiger — ofte mærkbart.
- Vælger du i stedet at forlænge løbetiden for at holde ydelsen nede, betaler du renter i endnu flere år.
Et lån på 400.000 kr. med ti afdragsfrie år er ikke et lån, der er blevet billigere. Det er et lån, hvor hele hovedstolen skal afvikles over de resterende år, og hvor renterne i mellemtiden er beregnet af det fulde beløb hver eneste måned.
Hvornår det giver mening
Afdragsfrihed er et likviditetsværktøj, ikke en besparelse. Det giver mening, når du har et konkret og tidsbegrænset behov for lavere faste udgifter, og når du ved, hvad der ændrer sig bagefter:
- Du er på barsel eller mellem to job og har et forudsigeligt indkomstfald i en kendt periode.
- Du står med en enkeltstående udgift — en tagudskiftning, en flytning — og vil undgå at optage yderligere gæld til en højere rente.
- Du bruger den frigjorte ydelse til at afvikle dyrere gæld først. Et forbrugslån til 18 procent koster mere end friværdien i boligen gør, og rækkefølgen betyder noget.
Hvornår du bør lade være
Den svære situation er den, hvor afdragsfrihed bruges til at få et for stort lån til at se overkommeligt ud. Hvis ydelsen kun kan hænge sammen uden afdrag, er lånet for stort — ikke ydelsen. Problemet er udskudt, og det vender tilbage større, fordi restgælden er uændret og der er færre år tilbage til at betale den.
Vær også opmærksom på, at boligens værdi ikke er en sikkerhed for dig. Falder priserne i den afdragsfrie periode, kan du stå med en gæld, der er lige så stor som da du startede, og en bolig der er mindre værd. Det er den kombination, der gør boligejere teknisk insolvente.
Regler og rettigheder
Kreditgiver skal foretage en kreditvurdering af dig, før der ydes kredit, og skal oplyse de samlede omkostninger ved lånet. Reglerne står i kreditaftaleloven, som også fastlægger kravene til de oplysninger du skal have, før du skriver under.
Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med markedsføringen af kredit, herunder hvordan afdragsfrihed må præsenteres. En afdragsfri periode må ikke fremstilles som en besparelse, når den reelt flytter en omkostning.
Overvejer du afdragsfrihed på et boliglån, kan du finde neutral vejledning om boligøkonomi og lånetyper på borger.dk, og tilsynet med de udbydere der tilbyder kredit ligger hos Finanstilsynet.
Tre spørgsmål før du siger ja
Bed altid om at få ydelsen efter den afdragsfrie periode oplyst i kroner, ikke i procent. Bed om de samlede renteomkostninger med og uden afdragsfrihed, så forskellen står i ét tal. Og få skrevet ned, hvad der sker, hvis du vil begynde at afdrage før tid — på nogle lån kan du frit gøre det, på andre koster det.
Afdragsfrihed og din kreditvurdering
En afdragsfri periode ændrer ikke din gæld, og den ændrer derfor heller ikke det billede, en ny långiver ser. Restgælden står i registrene med det beløb, den har — ikke med den lavere ydelse du betaler lige nu. Søger du et nyt lån midt i en afdragsfri periode, vurderes du på den fulde gæld, og på den ydelse du skal betale når afdragene sætter ind igen.
Det overrasker en del boligejere, der har brugt afdragsfrihed til at frigøre plads i budgettet og derefter opdager, at pladsen ikke tæller med, når banken regner. Rådighedsbeløbet beregnes på den varige ydelse, ikke den midlertidige.
Sådan kommer du ud af den igen
Aftal fra begyndelsen, hvad der sker den dag perioden udløber. Der er reelt tre veje: ydelsen stiger, løbetiden forlænges, eller du omlægger lånet. De to første kan du regne på i dag; den tredje afhænger af renteniveauet på et tidspunkt, ingen kender.
Vil du afslutte perioden før tid, så få det skrevet ind. På mange realkreditlån kan du frit begynde at afdrage igen, mens et forbrugslån med betalingspause kan have vilkår, der gør det dyrere at indfri hurtigt. Spørg om det, inden du underskriver, ikke når du vil ud af aftalen.
