Afdragsfrihed er en af de aftaler, der er lettest at forstå forkert, fordi den gør præcis det, den lover — bare ikke det, folk håber. Den sænker din månedlige ydelse. Den sænker ikke din gæld.
Hvad der faktisk sker
Et almindeligt lån afdrages: hver ydelse består af en rentedel og en afdragsdel, og afdragsdelen gør restgælden mindre måned for måned. Under afdragsfrihed betaler du kun rentedelen. Restgælden er den samme dagen efter perioden, som den var dagen før.
Det betyder også, at renten hele vejen igennem beregnes af det fulde beløb. På et almindeligt lån falder rentedelen, efterhånden som gælden bliver mindre. Under afdragsfrihed falder den ikke, og det er derfor, den samlede tilbagebetaling bliver højere — ikke lavere.
Dagen efter
Den anden halvdel af regnestykket er det, der sker, når perioden slutter. Den samme gæld skal nu afdrages over den resterende løbetid, som er blevet kortere. Ydelsen stiger derfor, ofte mærkbart. En afdragsfrihed, der blev valgt fordi ydelsen var svær at bære, ender med en ydelse, der er højere end den, der var svær.
Hvornår det giver mening
Afdragsfrihed er et likviditetsværktøj, og der er situationer, hvor det er det rigtige: en midlertidig indtægtsnedgang med et kendt slutpunkt, en overgang mellem to job, en periode med en stor engangsudgift. Fælles for dem er, at der er en dato, hvor situationen er en anden, og at den dato ligger før afdragsfrihedens ophør.
Hvornår det ikke gør
Er ydelsen svær at bære, uden at der er udsigt til, at noget ændrer sig, gør afdragsfrihed situationen dyrere og udskyder den. Det er dér, den bør fravælges til fordel for en samtale — med långiveren om en omlægning, eller med en gratis gældsrådgiver om helheden.
Aftal slutdatoen, mens du aftaler starten
Spørg konkret, hvad ydelsen bliver den dag, afdragsfriheden ophører, og få tallet skriftligt. Det er det ene tal, der afgør, om aftalen er en hjælp eller en udsættelse, og det bliver sjældent fremhævet af sig selv. Kan du ikke bære det tal, er det ikke afdragsfrihed, du har brug for.
På et boliglån og på et forbrugslån
Afdragsfrihed er mest kendt fra boliglån, hvor perioderne er lange og rammerne fastlagt. På et forbrugslån er mekanikken den samme, men beløbene og renterne er andre — og fordi renten på usikret kredit er markant højere, er prisen for at udskyde afdraget tilsvarende højere.
Det er værd at holde de to fra hinanden. Et råd om afdragsfrihed, der giver mening i en boligsammenhæng, giver ikke automatisk mening på et forbrugslån til mange gange renten.
Du kan betale af alligevel
Afdragsfrihed er en ret, ikke et forbud. Kommer der en måned med luft, kan du som regel indbetale ekstra og dermed reducere hovedstolen alligevel — og hver krone, der går af hovedstolen, sparer rente for hele den resterende periode.
Spørg udbyderen, hvordan en ekstraordinær indbetaling registreres, så den går på gælden og ikke bare bliver stående som et forudbetalt beløb. Det er en enkelt sætning i en mail, og den kan afgøre, om pengene virker efter hensigten.
Hvis afdragsfriheden søges igen
En forlængelse er det tydeligste signal, der findes, på at værktøjet ikke passer til problemet. Første periode var tænkt som en overgang. Er der brug for en til, var det ikke en overgang.
Det er ikke et argument for at lade være med at spørge — det er et argument for at ringe til en gratis gældsrådgiver samtidig. En forlængelse gør gælden dyrere; en omlægning eller en aftale kan gøre den mindre.
Regn forskellen op i kroner
Bed om to tal: den samlede tilbagebetaling med afdragsfrihed og den samlede tilbagebetaling uden. Forskellen mellem dem er, hvad perioden koster, og det er et tal i kroner, ikke en procent.
Sæt det op mod, hvad det er værd at have den lavere ydelse i netop de måneder. Nogle gange er det pengene værd — en overgang, der ellers ville have kostet et nyt lån. Men det er en afvejning, der kun kan laves, når begge tal ligger på bordet.
