Hvilket lån skal jeg vælge

Spørgsmålet stilles som et valg mellem udbydere. Det er i praksis et valg mellem lånetyper, og typen er afgjort, længe før man når til navnene.

Første spørgsmål: skal der lånes?

Det lyder som en formalitet, og det er det billigste spørgsmål på siden. Kan udgiften vente til næste lønudbetaling? Kan den deles op med den, der har sendt regningen? Er der en offentlig ordning, hvis den er nødvendig og uforudset? Falder svaret ud til, at der ikke skal lånes, er der ikke sparet en procent — der er sparet hele beløbet.

Andet spørgsmål: er der sikkerhed?

Er der friværdi i en bolig, eller kan det, der købes, selv stilles som pant, ændrer det prisklassen. Forskellen mellem sikret og usikret kredit er større end forskellen mellem to forbrugslånsudbydere — og det er derfor, dette spørgsmål kommer før valget af udbyder, ikke efter.

Det koster ingenting at spørge banken. Det er den enkelthandling på hele siden med den største forventede besparelse.

Tredje spørgsmål: hvor stort er beløbet?

Beløbet afgør produktformen. Ved nogle få tusinde kroner er en aftalt overtrækskredit i egen bank typisk billigere end et lån, fordi der ikke betales oprettelse og renten kun løber af det trukne. Ved større beløb bliver et egentligt lån den rigtige form, og over en vis størrelse kommer banken i spil frem for en forbrugslånsvirksomhed.

Fjerde spørgsmål: hvor hurtigt?

Hastighed hører til sidst, fordi den prissættes. Er der to sammenlignelige tilbud, er det et rimeligt kriterium at vælge på. Er det det første kriterium, betaler man for en egenskab, der som regel ikke var nødvendig — og det er en af de dyreste måder at vælge på.

Femte spørgsmål: hvor kort en løbetid?

De fire første afgør typen. Dette afgør prisen. Den korteste løbetid, budgettet reelt kan bære, giver den laveste samlede tilbagebetaling — og reelt betyder målt på en almindelig måned, ikke en god.

Når svarene peger forskellige steder hen

Det sker: beløbet peger på et banklån, hastigheden på en forbrugslånsvirksomhed. Så er det værd at genbesøge det fjerde spørgsmål, for det er næsten altid dét, der giver efter billigst. En dags ventetid koster sjældent noget; det spring i pris, hastigheden medfører, gør.